Hvert år når vi når december så skydes sæsonen for julefrokoster i gang, og dette udnyttes i høj. Rigtig mange danskere deltager nemlig i omkring 3 julefrokoster hvert år, og her tælles juleaften altså ikke med. Man ender med at deltage i så mange julefrokoster, da der ofte bliver holdt en for hver omgangskreds man er del af. Dette vil sige, at man måske deltager i en firmajulefrokost, en julefrokost med vennerne og en julefrokost med familien. Det hører dog til sjældenhederne, at danskerne benytter sig af påskefrokosterne på samme måde, det er fx de færreste virksomheder som afholder en firmapåskefrokost. Men hvordan kan dette være?
Julen er traditionelt en større fest
Det er ikke kun julefrokosten som bliver prioriteret højere end påskefrokosten, men selve højtiderne bliver også fejret anderledes. Fejringen af julen er kæmpestor, da hele familien samles en hel dag, hvor de hygger om god mad og forbereder aftenens festmåltid og gaveudveksling. Selvom mange familier også samles i påskedagene til hygge og noget god mad, så er det slet ikke i det samme omfang.
I julen bliver der givet gaver
Fejringen af påsken og julen hænger også i høj grad sammen med børnenes oplevelse af højtiderne. Man siger som oftest, at julen er børnenes fest, hvilket i høj grad hænger sammen med udvekslingen af gaverne, da det for de voksnes vedkommende primært handler om hyggen og den gode mad. Forskellige familier har forskellige traditioner angående hygge i påsken, men mange børnefamilier gemmer chokoladeæg i haven eller i huset, som det så gælder om for børnene at finde. Selvom dette uden tvivl er en sjov og hyggelig aktivitet, så er jo slet ikke på samme skala som julens gaveræs.
Begge højtider er baseret på religion
Både julen og påsken er baseret på religion, men alligevel er det primært julen som får os til at tænke den historie som julen er baseret. Dette gøres igennem salmer og kirketure, det er fx ikke halvt så mange som vælger at tage i kirke i løbet af påskedagene som der er i løbet af juledagene.