Hjælp – jeg har alger

Der hvor der er skygge og fugt, vil der typisk være alger. Det er ikke så pænt at se på, men alger er ikke skadelige. Du bør tænke dig grundigt om inden du kaster dig over at fjerne algerne, da du nemt kan skade tag eller mur.

Hvorfor kommer algerne?

Som sagt, så opstår der alger der hvor der er fugtigt. Den er nemlig afgørende for om algerne kan gro. Der skal dog også være både sol og næringsstoffer for at algerne kan gro og formere sig. Bliver der for tørt som f.eks. på sydvendte facader vil algerne udtørre og i sidste ende dø. Algerne har mange lighedspunkter med svampe. Mangler algerne vand, så kan de gå i dvale indtil der igen er fugtigt hvorefter de fortsætter med at vokse.

Skader algerne tag eller murværk

Nej det gør de faktisk ikke. Forskning og dokumentation har vist, at algerne ikke nedbryder eller beskadiger de materialer hvorpå de gror.

Alger er udelukkende et rent æstetisk problem. Dog skal man være opmærksom på, at alger på en terrasse eller gangsti kan forvandle det til noget der minder om en glidebane. Så helt ufarligt er det altså ikke.

Væk med algerne

Du er sikkert træt af alger, så naturligvis vil du gerne have dem fjernet. Måden at gøre det på, hvis det er på murværk, sokkel eller pudsede flader er med børste og vand. Er det ikke nok, kan du prøve med et algemiddel. Du bør foretage en test på et lille areal, på en mindre synlig del. Det kan ske, at midlet misfarver murværk og puds.

Du bør ikke forsøge at fjerne alger fra dit tag. For det første kan du beskadige taget ved at gå rundt på det, og for det andet kan afrensning gøre taget mere ru. Så bliver det endnu nemmere for algere af få fæste på taget. For det tredje kan du få vandskade i huset hvis du renser med højtryksrenser.

Er du ikke 100% sikker på opgaven, så kan du også vælge at lade fagfolk klare opgaven. Du sparer tiden og samtidig er du sikker på at algerne fjernes på forsvarlig vis. Uanset om det algebehandling på murværk, eller tag så har de erfaring og ekspertise.